Svømmecenter Terndrup er opført i 1982 med et 25 mtr. bassin med 6 baner.
Der var i begyndelsen 2 omklædningsrum, et herre og et dame omklædning.Den oprindelige bygning er bygget på en stor del frivillig arbejdskraft og overskudet fra folkefesten gik i mange år ind på en opsparingkonto, så der var en startkapital til byggeriet.Der blev også samlet ind ved at stemme dørklokker i byen. Startkapitalen inden man stemte dørklokker var ca. 1,2 million.
Kommunen gik så med til at betale det samme beløb som man havde sparet op.Det store byggeri gik så igang og der var mange frivillige hænder til at hjælpe.
Der skulle måles op og graves ud, det var blandt andet noget af det, de frivillige brugte meget tid på.Så var soklen færdig og der kunne gøres klar til at rejse spærene.
Det skulle der dog faglig ekspertise til.Da spærene var kommet i vejret kunne det frivillige arbejde begynde igen, for så var der en masse at tage fat på.
Der skulle sættes lægter på og laves forskalling til isolering og dampspære. Der skulle også rejses endegavle.
Da man var færdig med dette kom det store øjeblik, taget skulle lægges.
Det brugte man en hel påskeferie til, vejret var jo nok ikke lige det bedste, men det kunne dog lade sig gøre at blive færdig i ferien.
Endelig kunne man se en ende på projekt Terndrup svømmehal
.
Åbningsdagen nærmede sig og den 15. august 1982 kunne svømmehallen åbne dørene og det blev gjort med maner.
Nogle af dem som var med i byggeriet havde haft deres koner til at strikke nogle fantastiske “Badedragter” og de var de første der hoppede i baljen. Gad vide hvilket syn det havde været???
Tiden gik og der var mange besøgende i svømmehallen og besøgstallet steg i sådan en grad at der i 1998 blev besluttet at der skulle udvides.
Det blev så gjort i form af et varmtvands/Terapi bassin.
Alle var spændte på om den satsning med det nye bassin var den rigtige.