Efterårets sæson 2013 begynder fra og med uge 35 til og med uge 51


NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT

SMUT starter et Aqua step hold i uge 35 2013
Hold øje med hjemmesiden vi arbejder på at få elektronisk tilmelding og betaling
Vi håber på at åbne for tilmelding først i august uden at love for meget 🙂


Afslutning for SMUT’s vandaerobichold

Tirsdag d. 30.4 holdt vandaerobicholdet i SMUT – Terndrup svømmeklub afslutning. Holdet startede med en gang let vandaerobic, normalt er vores instruktør Mette Kristiansen en hård kvinde, som pisker os igennem vandet, men ikke denne aften. Vi havde slået to hold sammen, og var ca. 50 deltagere, der også fik lattermusklerne rørt, da Mette optrådte på slap line og i flot udklædning på kanten af bassinet. Da alle igen var kommet i tøjet efter en skøn tur i vandet, gik vi ned på TERNDRUP KRO, hvor vi havde bestilt buffet. Der var alt hvad hjertet kunne begære af lækker mad, kaffe og sødt. Vi hyggede os nogle timer med spisning, sange og taler. En virkelig vellykket aften skriver Hanne Fenger som aktiv udøver i Smut – Terndrup svømmeklub.


SMUT fik en Europamester

Julie-largeEt stort tillykke til Julie Levisen.

Vi i SMUT er så stolte af at have en Europamester. Julie Levisen blev i dec. 2012 Europamester i en 4×50 m. fri sammen med Jeanette Ottesen, Pernille Blumen og Kelly Riber Rasmussen.

Julie har kun svømmet konkurrence svømning ganske få år men Julies medalje samling er efterhånden rigtig stor og det skulle ikke undre os i SMUT om vi får se Julie til OL i 2016.

Her er hvad Julie sagde efter hun var vendt hjem fra EM i Frankrig dec. 2012

“Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne vinde guld. Jeg er meget overrasket, specielt fordi jeg først meget sent fik at vide, at jeg skulle med derned. Det er meget stort for mig, selvom det er en holdkap”  – sagde Julie Levisen.


21-09-2012

Eliteafdelingen har udtaget holdene som skal repræsente Danmark ved EM og VM på kortbane i november og december måned. – Det vil dog stadigt være muligt at kvalificere sig til VKM ved både EKM og DMK.

Af: Elitechef Lars Sørensen


15-årige Julie Levisen fra Terndrup,
efterlod alle konkurrenterne i slipstrømmen

julie-2-largeTERNDRUP: Guld – både hos juniorerne og i seniorrækken.
Det blev det imponerende slutfacit, da 15-årige Julie Levisen tirsdag aften svømmede finale i 100 meter fri ved de danske mesterskaber i Esbjerg.

I finalen svømmede Julie de 100 meter i tiden 57,58 sekunder. Det var 6/100 af et sekund fra hendes egen personlige rekord, men tiden var alligevel tilstrækkeligt god til at indbringe dobbelt guld.

Med til historien hører, at to af de bedste hjemlige crawl-svømmere ikke stiller op ved DM, fordi de i disse uger er i fuld gang med at forberede sig til det forestående OL.

Dét gør dog ikke Julie Levisens præstation i det vestjyske mindre bemærkelsesværdig, fremhæver den dobbelte guldmedaljevinders stolte træner i SMUT Terndrup, Erik Pallesen.

– Andre af de ældre svømmere havde nemlig set muligheden for guld – men Julie snød dem allesammen, rapporterer han triumferende fra bassinkanten i Esbjerg.


Bevægelse & Velvære

Dette afvikles i 34 grader varmt vand. Dette hold er specielt velegnet til f.eks. gigt- og osteoporoseramte. Man skal blot huske på, at det ikke er et behandlingstilbud. Instuktøren Mette fortæller her lidt om sig selv og tilbuddet:
Mit navn er Mette Thorup Kristiansen. Jeg har undervist i vandaerobic i SMUT igennem 10 år. Jeg er blevet opfordret til at lave et hold, hvor der er mere tid til udstrækning & afspænding. Det synes jeg er en rigtig god ide, da jeg ved. at der er mange der vil have gavn og glæde af det. At træne i vand, er den form for motion, der belaster kroppen mindst. Det bevirker, at man kan yde mere i vand end på land. På denne måde får man styrket sine muskler, led og sener på en god og blid måde. Undervisningen vil bla. indeholde: Bevægelse, Styrke, Koordination, Balance, Udstrækning & Afspænding.
Med denne cocktail af øvelser får man det godt både på krop og sjæl, også er der selvfølgelig også altid plads til et godt grin.
Jeg & SMUT ser fremt til dette nye tiltag sammen med jer. Se mere om tidspunkt og pris i vores annonce.

Svømmeklubben SMUT fra Terndrup kan se tilbage på 2011 med stor tilfredshed. Holdet er vokset i antal og kvalitet, som afspejles i mange flotte resultater.

Himmerlandsturneringen løber over hele sæsonen. SMUT så ud til at vinde turneringen lige til det sidste, men blev overhalet af Hobro på sidste stævnedag. Turneringen bestod af klubber fra Farsø, Rønbjerg, Hobro, Støvring, Aars, Arden og Terndrup. Alle klubber deltager i de 4 stævner, som der er i løbet af sæsonen. Afgørelsen på turneringen faldt i Hobro svømmehal. SMUT havde en kæmpe opbakning fra forældre og søskende under hele finalestævnet.
Der var medbragt nyt banner, flag i SMUTs orange farver og mange forskellige objekter, der kunne skabe larm og stemning i hallen. Ingen var i tvivl, når der var en svømmer i vandet fra SMUT.
Det blev meget tæt. Et stort tillykke til Hobro med sejren.