Formandens beretning 2025

Året 2025 bød på endnu mere idrætsliv, og for mig endnu mere ny viden.

Overordnet set er der ikke sket det vilde i forretningsudvalget, men vi har haft møder i hovedbestyrelsen, hvor vi sammen har haft en masse oppe at vende ift. Driften i de forskellige afdelinger.

Brian og jeg deltog i DGI Årsmødet tilbage i april – det skal nok overvejes om det er det værd en anden gang, men det var hyggeligt, og vi fik sparring ud af det.

Her i Klubhuset har vi haft gang i en masse vedligehold, herunder blandt andet salen ovenpå, med gulv, loft, og nye lamper, i samarbejde med fodbold og gymnastik. Fodbold har derudover søgt penge hjem til en masse forbedringer her ved klubhuset, her i blandt den nye terrasse.

Vi har igen samlet en masse gevinster ind til tombolaen, med hjælp fra SMUT og frivillige – og vi kunne igen stille en fyldt tombola op i pinsen – som igen blev udsolgt lørdag under/efter bilboksning. Flere lodder er under overvejelse. Tak for en bid af overskuddet, som vi kan bruge til et godt formål, for vores mange unge mennesker, der anvender Klubhuset.

Tak til alle afdelingerne og til Idrætscenteret for et godt samarbejde, lad 2026 blive endnu bedre, med et endnu stærkere samarbejde mellem afdelingerne.

– Trine Skovhus Nielsen

 

Formandens beretning 2024

Året 2024 bød på ny viden til mig, da jeg trådte ind i stillingen som formand for forretningsudvalget.

Jeg har forsøgt at få viden om de forskellige afdelingers drift.

Overordnet set er der ikke sket det vilde, vi har haft møder i hovedbestyrelsen, hvor vi sammen har haft en masse oppe at vende ift. Driften i de forskellige afdelinger.

Vi har søgte penge fra TIF’s venner til en opvasker, og den blev bevilliget, tak for det. Jeg søgte et tilbud fra Thor Toldbod – og han kom og installerede den og tog den gamle med.

Derudover er der sat nyt loft op i ”cafeteriaet” og der er skiftet El-selskab, vi har skiftet over til OK.

Dernæst har vi fået en bid af Pinsefestens overskud, det er vi taknemmelige for.

Tak til alle afdelingerne og til Idrætscenteret for et godt samarbejde, lad 2025 blive endnu bedre. med et endnu stærkere samarbejde mellem afdelingerne.

– Trine Skovhus Nielsen