Svømmehallen i Terndrup Idrætscenter har mange gode faciliteter til handicapede og vi forsøger på at være up to date med tingene.
Adgangsmulighederne er gode til dem der bruger kørestol eller andre hjælpemidler hvor hænderne ikke er frie til eksempelvis at skulle åbne døre, derfor har vi monteret automatdør og med et enkelt tryk er døren åben og forbliver åben i ca 30. sek.

Vi har også sørget for at der ikke er nogle stejle bakker eller høje trin, men en god solid kørerampe med en meget blød stigning.

I vores terapiomklædning er der god plads til kørestole og andre hjælpemidler. Der er bruseleje i begge terapirummene der kan justeres op eller ned efter ønske, så der ikke bliver ubehagelige arbejdsstillinger for hjælperen. Der er også håndbruser.

Gode solide badestole med aftagelige armlæn og sele. Bremser på begge de bagerste hjul.

Vores brusestole er lavet af PVC og er skridsikre, de kan laste optil 300kg.