Vi har et godt idrætsmiljø for børn og voksne

Klubbens formål er at virke for udbredelsen af kendskabet til håndboldspillet, dygtiggøre medlemmerne heri og foranstalte trænings- og turneringsmuligheder samt i øvrigt virke for fremme af håndboldspillet og idrætten generelt i Terndrup og omegn. Terndrup HK beskæftiger sig kun med amatør håndbold – Linjen i Terndrup HK er plads til alle, og ikke mindst et godt kammeratskab på tværs af holdene blandt alle klubbens medlemmer.

Vi sætter en stor ære i at drive en klub hvor alle kan føle sig velkommen og hvor alle kan få opfyldt sine sportslige ambitioner. Vi forsøger til stadighed at udvikle klubben, så klubben bliver et endnu bedre sted at komme for medlemmerne, forældre til spillere og tilskuere til vores kampe. Har du forslag til noget vi kan gøre bedre, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Terndrup HK bestræber sig på hele tiden at have dygtige trænere og ledere som har til formål at dygtiggøre klubbens spillere. Derfor skal alle trænere og ledere have tilbud om relevante kurser og efteruddannelse.