Banko

Søndag d. 7. september var Terndrup Borgerforening vært ved det første Børnebanko i Medborgerhuset i Terndrup.

Formanden for Terndrup Borgerforening Ivan Johansen bød alle fremmødte velkommen og de veloplagte børn og voksne var klar ved pladerne med mønter og brikker, da Knud Pedersen råbte numre op i i alt 16 spil. Stemningen var god og alle fremmødte gik til spillet med krum hals, selv om der tilsyneladende var bedre held ved nogle plader end ved andre.

Sidemandsgevinster i børnehøjde nærmest fløj om ørerne på både børn og voksne, både ved en række og ved pladen fuld. Kængurustylte, tryllesæt, spil, 5-turskort til Svømmecenteret og gavekort fra Postcafeen og Bog og Ide var bare nogle af de præmier, som deltagerne kunne drage hjem med efter et godt spil banko.

Borgerforeningen i Terndrup håber på endnu flere deltagere ved kommende Børnebankospil.

Bankofotos